• Hjem

Billigeflyverdragter.dk

  • Anmeldelser af flyverdragter

Fransa Kids flyverdragt – Ikke flyverdragter til tumlinger

8. november 2011 By Susanne

Flyverdragt FransaFransa er et meget kendt mærke herhjemme, og har siden 1968 lavet dametøj. Fransa Kids er et tøjmærke under Fransa, der laver tøj og overtøj til børn.

Flyverdragt med stjerner

Fransa Kids har én model af flyverdragter, der fås i ensfarvet eller med print.

Flyverdragterne med print er dyrere end dem uden print, så jeg spurgte Camilla fra tidtilleg.dk, om der er nogen forskel på de to modeller. Men Camilla fortæller:

Der er ingen forskel på de nævnte flyverdragter i hverken slidstyrke, vandsøjletryk osv. Forskellen ligger ganske enkelt i designet – den ene er ensfarvet, den anden mønstret.

  • Flyverdragt med print fås i str. 86-134 cm i sort med turkis og sorte stjerner (Link) eller sort med pink cirkler (Link)
  • Ensfarvet flyverdragt fås i str. 86-140 i sort (Link) eller lilla (Link).

Der er sikker aftagelig hætte med elastik, så hætten holdes tæt til ansigtet. Der er elastik og velcro i ærmerne, så de kan justeres.

Benåbningen har elastik, og der er aftagelig fodstrop til at sætte om støvlerne. Taljen kan justeres, så pasformen er god.

Tidlig scanning i Svendborg Scanningsklinik - reklamelink

Ingen klovnemodel

Fransa FlyverdragtFransa Kids laver både ensfarvede og flotte farvestrålende flyverdragter med forskelligt print. De ensfarvede er meget neutrale, og dem med print er der rigtig meget spræl i.

De laver desværre ikke en model med dobbelt lynlås til babyer og tumlinger. Modeller med dobbelt lynlås kaldes også for en klovnemodel.

De fleste mærker har en klovnemodel i små størrelser op til str. 98 eller 104 cm, og en model med én lynlås til større børn fra 104 cm og opad.

Mange mødre synes, at det er meget lettere at få puttet en klovnemodel på deres tumling. Men Fransa Kids har kun én model til alle størrelserne, og det kan godt være besværligt at få proppet en tumling ned i en flyverdragt, der kun har én lynlås.

Min egen datter på 3½ er stadig meget besværlig at få tøj på; det synes hun simpelthen for kedeligt, når hun kan bruge tiden på at lege. Så hvis du har en tumling og kan spare lidt tid med en klovnemodel, er det værd at overveje et andet mærke som f.eks. Wheat eller Name It i samme prisklasse.

Vandsøjletryk i den lavere ende

Fransa flyverdragter med stjerner
Billede fra tidtilleg.dk
Vandsøjletrykket er 5.000 mm, hvilket er i den lavere ende i forhold til andre flyverdragter, men et godt stykke over de 3.000 mm, som defineres som vandtæt. D

er er tapede sømme, som hjælper med at holde vandet ude. Det er samme vandsøjletryk som Name It og CeLaVis flyverdragter, og er noget under de 8.000 mm, som rigtig mange flyverdragter laves med.

Vandsøjletrykket er godt nok til at holde dit barn tørt, hvis det går i en almindelig børnehave, hvor de er udenfor nogle timer om dagen. Hvorimod til et barn i skovbørnehave, ville det være en god ide, at kigge på modeller med meget højere vandsøjletryk, som f.eks. Isbjørn eller Molos Hopper og MMP Frost modeller.

Mikroporer giver god åndbarhed

Der er en speciel mikroporøs membran, der sørger for at give rigtig god åndbarhed, da fugtigheden kan slippe ud gennem de mikroskopiske porer. En god åndbarhed er vigtig for at børnene kan holde varmen, da vi fryser meget hurtigere, når vi er våde.

Vaskes med vrangen ud

Vaskes ved 40 grader. Vaskes separat første gang på grund af overskudsfarve. De skal vakses med vrangen ud og luk lynlåse og velcrobånd. Den tåler hverken iblødsætning, blegemidler, skyllemiddel eller tørretumbling.

Fjern flyverdragten straks efter vask, og tør flyverdragten ved stuetemperatur.

Findes let på tilbud

Fransa Kids forhandles i børnetøjsbutikker rundt omkring i landet, og i Magasin og Salling; du kan finde den nærmeste forhandler af Fransa Kids på fransakids.com.

Det billigste sted at købe Fransa modeller på internettet lige nu, er på tidtilleg.dk, hvor alle modellerne er nedsat:

  • Flyverdragt med print til piger i sort med pink cirkler på til 599 kr. + 35 kr. i fragt, nedsat fra 749 kr.
  • Flyverdragt med print til drenge i sort med sorte og turkise stjerner til 599 kr. + 35 kr. i fragt, nedsat fra 749 kr.
  • Ensfarvet flyverdragt i sort til 519 kr. +35 kr. i fragt, nedsat fra 649 kr.
  • Ensfarvet flyverdragt i lilla til 519 kr. +35 kr. i fragt, nedsat fra 649 kr.

Andre webshops sælger også Fransas flyverdragter:

  • Ellos har også et godt udvalg, hvor de mønstrede fås til normalprisen 749 kr. + 57,90 kr. i fragt, og de ensfarvede fås til normalprisen 649 kr. + 57,90 kr. i fragt.
  • Just4kids.dk sælger også de mønstrede til normalprisen 749 kr. inkl. fragt.
  • Englestreger.dk sælger de ensfarvede til normalprisen 649 kr. + 35 kr.

Fransas flyverdragter kan nemt findes på tilbud, også i flyverdragtssæsonen:

  • På Babydeluxe.dk fandt jeg modeller med print i str. 80-110 cm nedsat fra 600 kr. til 300 kr. + 69 kr. i fragt.
  • På Just4kids.dk er der en række flyverdragter med print i str. 80 på tilbud til 389 kr. inkl. fragt, nedsat fra 699 kr.
  • Tidtilleg har flere printede modeller i mange størrelser på tilbud til til 559 kr. + 35 kr. i fragt, nedsat fra 699 kr.

Du kan også let finde en brugt Fransa Kids flyverdragt på gulogratis.dk og dba.dk fra 150 kr. På trendsales.dk kan du også byde på Fransas flyverdragter for samme pris og eventuelt finde ubrugte flyverdragter for ca. 400 kr.

Udmærket flyverdragt

Fransa - Envy Green flyverdragt
Billede fra tidtilleg.dk
Flyverdragterne fra Fransa Kids er et udmærket valg. Deres styrke ligger i det glade design, og at prisen er meget fornuftig til ca. 700 kr.

Vandsøjletrykket er i den lavere ende, men burde være højt nok til, at dit barn leger udenfor nogle timer hver dag.

Der er meget få kommentarer om Fransas flyverdragter på internetdebatterne, da det er et forholdsvis lille mærke. De få kommentarer, som jeg har kunnet finde er meget positive, og anbefaler Fransa.

Det eneste minus, jeg kan finde, er at der ikke er en model med dobbelt lynlås til de helt små børn.

Filed Under: Anmeldelser af flyverdragter Tagged With: Fransa flyverdragter, Fransa Kids flyverdragt, Tilbud på flyverdragter

  • Abeko
  • Babywear
  • Canada Goose
  • Celavi
  • Color Kids
  • Cupcake
  • Danefæ
  • Didriksons
  • Ej Sikke Lej
  • Entry
  • Fairtail
  • Fransa Kids
  • Friends
  • Green Cotton
  • H&M
  • Helly Hansen
  • Hulabalu
  • Hummel
  • Idat
  • Isbjörn
  • Katvig
  • Lego Wear
  • Mala
  • Me Too
  • Mikk-Line
  • Mikro Makker
  • Mini Rodini
  • Miniature
  • Minirodini
  • Minymo
  • Molo
  • Name It
  • Okker Gokker
  • Pomp De Lux
  • Pretty Sille
  • Reima
  • Småfolk
  • Ticket To Heaven
  • Troll
  • Ver De Terre
  • Wheat

Copyright © 2018 BilligeFlyverdragter.dk · Log in