En Mini Rodini flyverdragt er et rigtig lækkert svensk mærke med usædvanligt design, og en god kvalitet. Det blev startet i 2006 af illustratoren Cassandra Rhodin. Det har haft stor succes i Sverige, og kan efterhånden også købes i mange butikker herhjemme.
Mini Rodinis unikke leoparddesign var det første, jeg lagde mærke til, da jeg kiggede på deres flyverdragter, det har jeg nemlig ikke set på andre flyverdragter.
Det er mærkeligt kontrastfyldt, at en flyverdragt har et leopardmønster, da leoparder lever i Afrika langt væk fra sne og kulde, og det er den kontrast, der gør det så spændende. De laver også en mere konservativ model med mørke farver.
Populært leoparddesign
Jeg spurgte Stine Poulsen, der er creative director for webshoppen Kids Of Luxury, om de to modeller, og hun fortæller:
Mini Rodinis leopard flyverdragt har været klart mere populær og efterspurgt – selv før vi havde den i shoppen.
Mini Rodinis to modeller er:
- Carlisle flyverdragt i sort eller med leopardprint i str. 80/86, 92/98, 104/110, 116/122, 128/134 og 140/146 cm – se dem her.
- Livingstone flyverdragt i armygrøn eller mørkeblå str. 80/86, 92/98, 104/110, 116/122, 128/134 og 140/146 cm – se dem her.
Modellerne har aftagelig hætte med aftagelig kunstpels. Der er ekstra forstærkning ved bagdelen og benene, så flyverdragten kan holde til mere slid.
Flyverdragterne har elastik i taljen, der kan justeres for bedre pasform, og elastik ved ben-åbningerne så de slutter tæt. Der er varmt fleecefor fra taljen og halvejs ned i benene og satinfor i resten af kroppen, armene og underbenene, så den er lettere at tage af og på.
Babyflyverdragt med Papegøjer
Mini Rodini har også en babyflyverdragt med store flotte papegøjer på i str. 56/62 og 68/74 cm. Fremstillet i 100 % polyester med Thinsulate-isolering, og er meget blød. Den er ikke vandtæt.
Vandtæt flyverdragt
Mini Rodinis flyverdragter har tapede sømme og et vandsøjletryk på 5000 mm, som er et stykke over grænsen for vandtæthed, der ligger ved 2-3000 mm.
Der er en del danske flyverdragter, der har samme vandsøjletryk, f.eks. CeLaVi, Fransa, Småfolk og Danefæ, og det er vandtæt nok til de fleste dage på legepladsen.
Hvis du vil have en flyverdragt, der er ligeså vandtæt som regntøj i samme prisklasse, kan du kigge på f.eks. Troll eller Helly Hansen, der begge laver flyverdragter med et vandsøjletryk på 10000 mm.
Lækker krave af kunstig pels
Jeg synes, at flyverdragter med pelskraver ser rigtig lækre og varme ud, og der er også noget eksklusivt over en pelskrave. Flere andre flyverdragter fås med pelskrave, bl.a. Ver de Terre og Wheat, som begge er i samme prisklasse.
Ver de Terre bruger ægte pels, men Wheat og Mini Rodinis bruger en kunstig pels. Hvis du køber en flyverdragt med kunstig pels, kan du være sikker på, at der ikke har været nogen dyr, der er involveret i fremstillingen af den.
Det kan dog godt være, at dit barn vil foretrække at tage pelskraven af, da den kan kilde i ansigtet!
Vaskes i maskinen
Mini Rodinis flyverdragter kan maskinvaskes ved 30 Grader. Tag den kunstige pels af og luk alle lynlåse før du vasker flyverdragten. Det er en god idé at hænge dragten til tørre med det samme.
Koster over 1000 kr.
Selvom Mini Rodini sælges i en del webshops i Danmark, er det de færreste, der sælger flyverdragterne.
Jeg fandt kun tre webshops, smaahjerter.dk, welovedesignshop.com og kidsofluxury.dk:
- Carlisle flyverdragt i sort eller med leopardprint fås på smaahjerter.dk til 1224 kr. inkl. fragt, på kidsofluxury.dk til 1199 kr. inkl. fragt og på welovedesignshop.com til 1199 kr. inkl. fragt.
- Livingstone flyverdragt i armygrøn eller mørkeblå fås på smaahjerter.dk til 1224 kr. inkl. fragt, på kidsofluxury.dk til 1225 kr. inkl. fragt eller på welovedesignshop.com til 1199 kr. inkl. fragt.
Kan også købes i Sverige
Hvis du ikke kan finde flyverdragterne i de størrelser, som du gerne vil have, kan du kigge på nogle af de svenske sider. Mini Rodini har deres egen webshop på Minirodini.se, og de sender til hele Europa for kun 85 SEK.
- Carlisle flyverdragt i sort eller med leopardprint fås til 1299 SEK + 85 SEK i fragt.
- Livingstone flyverdragt i armygrøn eller mørkeblå til 1299 SEK + 85 SEK i fragt.
Derudover fandt jeg webshoppen Freshmilk.se, som har Carlisle modellen til salg. De sender til Danmark for 110 SEK.
- Carlisle flyverdragt i sort eller med leopardprint fås til 1299 SEK + 110 SEK i fragt.
Der var en enkelt Mini Rodini flyverdragt til salg på trendsales.dk, men ingen på hverken dba.dk eller guloggratis.dk (de kan naturligvis være kommet til senere).
Leopardprint udfordrer fantasien
Den eneste indvending jeg har mod Mini Rodinis flyverdragter, er at størrelserne er slået sammen. F.eks. er str. 92 cm og 98 cm er slået sammen til 92/98 cm, og det synes jeg umiddelbart gør det vanskeligt, at finde den rette størrelse, da størrelserne spænder for vidt.
Jeg er helt vild med leoparddesignet, fordi det er så usædvanligt, og jeg ville ønske, at jeg var 3 år og fik lov til at vælge min egen flyverdragt. Min egen datter på 3½ ville også elske at ligne en leopard hver dag.
Hun har en stor legetøjsleopard, som hun er vild med, og jeg kan lige se hende lege leopard hver dag i Mini Rodinis flotte flyverdragt.
Desværre er den i en prisklasse over, hvad jeg har råd til, men jeg kan håbe på, at jeg kan finde den nedsat på januarudsalg, eller brugt til næste års flyverdragtsæson.