
Molo er et dansk tøjmærke, der er bedst kendt for de glade farver og sjove mønstre, og derfor synes børn, at det er rigtig skægt at have tøjet på.
Mange af deres flyverdragter er ensfarvede, men de laver også den superflotte regnbuestribede flyverdragt, som er meget populær.
Den fås nu både til tumlinger og til større børn.
En Molo flyverdragt koster over 1000 kr. men de er også kendt for at være et godt og sikkert køb pga. deres høje kvalitet.
6 lækre modeller i forskellige størrelser
Molo laver seks forskellige modeller, der retter sig mod henholdsvis baby, tumling, større børn, og helt op i str. 164. Jeg spurgte Olgas Oldebørn om hvilken model, som de sælger flest af, og det er Polaris, som er den længst eksisterende model:
Mangler du penge til nyt tøj? Så lån i dag
- Pyxis fås i regnbuestriber, ternet, grøn, sort, lilla, rød, mørkegrå, brun, støvet lilla og turkis med to lynlåse i str. 74-98.
- Polaris fås i farverne pink, lilla, støvet lilla, mørkegrå, brun, turkis, ternet, grøn og rød i str. 92-140 cm.
- Cool fås i sort i str. 110-152 cm.
- MMP Frost fås i farverne blå, pink og sort, og i str. 92-164 cm.
- Hopper fås i blå eller sort, str. 104-164 cm.
- Baby er sølvgrå og fås i str. 62/68, 74/80, 86/92 cm.
OlgasOldeboern sælger dog ikke den allerdyreste Hopper model. Denne model adskiller sig fra de andre modeller ved at være lavet i stretch stof, så det er endnu lettere for børnene at bevæge sig, og anbefales derfor som skidragt.
Priser i den dyre ende
Molos flyverdragter hører til i den dyre ende, og koster fra ca. 1.000 kr. og op til 2.000 kr. for Hopper, som er en af de allerdyreste flyverdragter på markedet. Vi har her tjekket priserne på Polaris modellen, som er den mest populære og mest solgte af Molo flyverdragterne.
Flyverdragter med høj vandtæthed
Alle Molos flyverdragter fremstilles med højt vandsøjletryk: Pyxis og Polaris har et vandsøjletryk på 8.000 mm, som er højt over grænsen på vandtæthed, som er 2.000 mm.
MMP Frost og Hopper har et vandsøjletryk på 15.000 mm, hvilket er et af de højeste på markedet, og holder vandtæt i alle tænkelige situationer.
De har alle svejsede sømme, som ligeledes sørger for rigtig god vandtæthed. Babyflyverdragten er med dun og vandafvisende, da den er imprægneret – men er ikke vandtæt som de andre.
Molo flyverdragterne har ikke været med i nogen flyverdragttest, men de fleste mødre er enige om at flyverdragterne er vandtætte. De kan dog blive lidt tunge, så er mindre gode til babyer og tumlinger, som er ved at lære at gå.
Varm og åndbar

Flyverdragterne er foret med Thermo Lite, der sørger for at holde børnene varme. Der er også en rigtig god åndbarhed i flyverdragterne, så børnene kan slippe af med fugtigheden, især Hopper og MMP’en har en ekstrem høj åndbarhed.
Molos flyverdragter er også populære blandt mødre, som synes at de holder deres børn godt varme og tørre, som f.eks. i denne tråd på min-mave.dk.
Bør sjældent tørretumbles eller komme i varmeskab
Det anbefales af Molos flyverdragter vaskes ved 30 grader med vrangen ud og lynlåsene lukkede. MMP Frost anbefales ikke at komme i en tørretumbler eller i varmeskab.
Polaris og Pyxis kan tåle tørretumbler og tørreskab, men det anbefales at holde det på et minimum. Det opretholder dog stoffets vandafvisende effekt at tørre i tørretumbler 3-4 gange i løbet af flyverdragtens levetid. De kan også tørres med en fugtig klud for at få det værste skidt af; det kan godt spare nogle ture i vaskemaskinen.
Kvalitet og sjovt design
Molos flyverdragter er af god kvalitet og deres glade farver og design tiltaler mig meget.
Den regnbuestribede flyverdragt er superflot, og det var også lige det design, som min treårige datter faldt for, da jeg viste hende flyverdragterne i Magasin. De er rigtig lækre i kvaliteten, men er dog dyre.
Det lader til, at der kun er få problemer med flyverdragterne, dog kan de være tunge, og derfor mindre gode til helt små børn. Men alt i alt er Molo et godt køb, der holder barnet varmt og tørt, og som bonus har mange af modellerne et flot og sjovt design.
!--