• Hjem

Billigeflyverdragter.dk

  • Anmeldelser af flyverdragter

Salling flyverdragter – Babywear og Mikro Makker

7. april 2012 By Susanne

Salling flyverdragter
Salling flyverdragter er billige, men har desværre ikke været med i tests

Salling, som er en del af Dansk Supermarked A/S, har et meget stort udvalg af flyverdragter, og det er bestemt en tur værd, når du skal ud og købe årets flyverdragt.

De har bl.a. Hummel, Reima, Ticket To Heaven og så forhandler de også deres egne mærker: Babywear er de søde flyverdragter til babyer og Mikro Makker er til de større børn.

Jeg var nede og mærke på flyverdragterne i Salling, og Babywear har en meget glat overflade, der minder mig lidt om Ticket To Heavens flyverdragter.

Det virker som en meget robust flyverdragt til de små. Mikromakker er også i en god kraftig kvalitet, og minder i udseendet lidt om Mikk-lines.

Modeller i praktiske farver

Salling sælger to slags flyverdragter:

  • Babywear i str. 74-92 cm i ensfarvet blå eller lilla med nylon og dobbelt lynlås.
  • Mikromakker i str. 92-128 cm i ensfarvet blå eller lilla med Oxford nylon og enkelt lynlås.

Modellerne har fleecefor og aftagelig hætte. Der er reflekser og fodstropper.

Da de er ensfarvede, er de meget neutrale at se på, men det er nogle gode praktiske farver, hvor mudder og skidt ikke kan ses alt for hurtigt.

Artikel er sponseret af paraplybutik.dk: regnslag poncho

Vand-og vindtætte

Flyverdragterne har et vandsøjletryk på 3000 mm, som er blandt de laveste for flyverdragter. Vandsøjletrykket findes ved at materialet spændes på et rør, og der hældes vand i, indtil det trænger igennem stoffet.

Jo højere et vandsøjletryk, jo mere vandtæt er en flyverdragt. Et materiale kan godt være vandtæt, når du går rundt i regn-og snevejr, men hvis du putter meget tryk på det, som f.eks. hvis du sætter dig på et vådt cykelsæde når du skal cykle, presses vandet alligevel igennem.

Når vandsøjletrykket er 10.000 mm og derover, er det ligeså vandtæt som regntøj, og der skal rigtig meget pres på, før vandet presses igennem. Når materialet har et vandsøjletryk på 3.000 mm vil, det være fint vandtæt når det regner en lille smule.

Mikromakker og Babywear vil derfor kunne bruges de dage, der ikke er så våde. Hvis barnet sidder længe i en vandpyt eller på meget våd jord, vil vandet presses igennem, og så er flyverdragten ikke vandtæt nok.

Mødrene er godt tilfredse

Mikro makker eller Babywear
Mikro makker eller Babywear

Jeg har kun fundet positive udtalelser omkring Mikromakker og Babywear på internettet. En mor fortæller, at lynlåsen gik i stykker, men hun fik straks en ny, da hun henvendte sig i Salling.

Dragterne holder børnene varme, og den holder også til hård leg på legepladsen af små krudtugler. Den eneste indvending er, at der er fleece i arme og ben. Mange flyverdragter vælger at have glat for i arme og ben, så de er lettere at tage af og på. Når der er fleece i, vendes arme og ben lettere på vrangen.

Lyn før du vasker

Husk at lyne lynlåsen før du vasker din flyverdragt, da den ellers kan gå i stykker. Flyverdragter vaskes bedst med vrangen udad, og hænges til tørre ligeså snart, at vaskemaskinen stopper.

Mødre fortæller, at den godt kan nå at tørre på en nat.

Kun ca. 300 kr. for nye flyverdragter

Flyverdragterne kan købes i Salling, som ligger i Søndergade 27, 8000 Aarhus C og i Nytorv 10, 9000 Aalborg. Babywear koster 269 kr. og Mikromakker koster 349 kr.

Der er enkelte Mikromakker flyverdragter på guloggratis.dk til ca. 150 kr.

På Trendsales var der en enkelt, da jeg søgte på “Mikro Makker” og en enkelt da jeg søgte på “Mikromakker”. På dba.dk var der også nogle stykker.

Babywear fandt jeg også på guloggratis.dk, og trendsales.dk.

Meget billig flyverdragt

Flyverdragterne er blandt de allerbilligste flyverdragter, som du kan købe. De fleste mærker fra supermarkederne er billige og med relativt lavt vandsøjletryk, men er ofte et udmærket køb, da en lav vandtæthed er fin til de ikke alt for våde dage.

Der er også mange dyre flyverdragter, der fremstilles med samme lave vandsøjletryk, f.eks. Okker Gokker, der koster tre gange så meget. De dage, hvor det regner meget, eller hvor der skal kælkes mange timer i sneen, kan du dog risikere, at disse flyverdragter ikke holder helt tæt.

Der er en række andre billige flyverdragter på markedet. Bilka har Entry med samme vandsøjletryk, der koster 400 kr., og som roses meget af mødrene. H&M’s flyverdragt koster også 400 kr. og den klarer sig forbavsende godt i de nyeste tests af det svenske Testfakta, hvor vandtætheden er meget bedre end de lovede 2000 mm.

Colorkids Jakoba model fås ofte på tilbud til 300 kr., og den har også et vandsøjletryk på 3000 mm. Den klarer sig desværre meget dårligt i tests, hvor den hverken er vandtæt eller åndbar.

Sallings flyverdragter har ikke været med i nogle tests, og det er ikke til at vide, hvordan den ville klare sig i tests.

Alle mødrene er glade for deres modeller, og der var f.eks. en mor, der brugte Babywear modellen, når hendes baby sov ude i barnevognen, og det synes hun, fungerede rigtig godt. Kvaliteten er lidt tung, men virker rigtig robust, og jeg synes, den er et godt køb til prisen.

Filed Under: Anmeldelser af flyverdragter Tagged With: Babywear flyverdragt, Mikro makker flyverdragt, Mikromakker flyverdragt

  • Abeko
  • Babywear
  • Canada Goose
  • Celavi
  • Color Kids
  • Cupcake
  • Danefæ
  • Didriksons
  • Ej Sikke Lej
  • Entry
  • Fairtail
  • Fransa Kids
  • Friends
  • Green Cotton
  • H&M
  • Helly Hansen
  • Hulabalu
  • Hummel
  • Idat
  • Isbjörn
  • Katvig
  • Lego Wear
  • Mala
  • Me Too
  • Mikk-Line
  • Mikro Makker
  • Mini Rodini
  • Miniature
  • Minirodini
  • Minymo
  • Molo
  • Name It
  • Okker Gokker
  • Pomp De Lux
  • Pretty Sille
  • Reima
  • Småfolk
  • Ticket To Heaven
  • Troll
  • Ver De Terre
  • Wheat

Copyright © 2018 BilligeFlyverdragter.dk · Log in